Muffi, Æsel, Morfar og 8 håbløst utrænede golfere drog til Mallorca ugen efter Påske. På dette tidspunkt burde banerne have været åbne i herhjemme, men da polar kulden stadig ikke havde forladt Danmark, havde træningen været henlagt til Sim Golf – Hvilket ikke er helt det samme 🙂 . Alle forventede at Martin som sædvanligt ville vinde turneringen, og han var højlydt tilfreds da han erfarede at der ikke var en pokal at spille om…

Vi blev hentet i lufthavnen, stoppede kort på hotellet for at checke ind og komme af med bagagen. Under indcheckningen kaldte portieren flere gange på Michael Bond, men ingen svarede – Til sidst gik det dog op for Bønne at Bønne var blevet til Bond…

Så kørte vi direkte videre til Son Quint for at spille første runde. Martin (og andre) blev noget chokerede da de erfarede at der ingen driving range var, og at vores starttid blev rykket 20 min. frem, ren koldstart – Men i sidste ende blev det mig selv der betalte prisen med 18 point og dermed Muffi og Æsel  (til stor glæde for sofa golferen Fuller der kvitterede med flere håne sms’er). Mr. Bond lagde stærkt ud på første runde med 35 point (turens højeste score), og herefter så han sig aldrig tilbage – Hverken på golfbanen eller i baren.

Aftenen stod på Tapas og Rioja i hotellets super Tapas restaurant – Prospect gav gratis rødvin (og fik vist sin egen del af den..), og herefter videre til stam diskoteket hvor Mr. Bond fik forhandlet gratis adgang med bestyreren (alias Bundeliga hår).

Under morgenmaden næste dag manglede vi Prospect., han dukkede dog op inden vi skulle afsted til Son Vida – Han havde været ude at lede efter den lastbil der havde kørt ham over….

Son Vida var en rigtig god bane (for de andre), Gert lavede en super runde på 32 point og var dagens vinder, skarpt forfulgt af Mr. Bond med 30 point og Torben B med 29. Jeg tog Muffi igen (flere SMS’er fra Fuller), og Henrik tog Æsel.

Om aftenen gik vi en tur ind til centrum hvor vi fandt et lille lokalt Tapas sted i en sidegade, og efter at have tyllet et par fadøl mens vi ventede på bordet, fik vi en rigtig god gang Tapas og spansk rødvin. Nogle af os tog en taxa, mens andre valgte at puste lidt ud med en gåtur, hvor de undervejs blev nægtet adgang til en Irsk pub p.g.a. de ikke mente at Henrik’s gangart var passende til stedet – hvem sagde morfar…

Dagen efter gik turen med bus til Alcanada hvor der for første gang var en rigtig driving range. Allerede på hul 2 indledte Rene jagten på morfar: Rene mente han havde tabt sin kikkert, og efter at have afsøgt klubhuset, hul 1 & 2, kom han tilbage for at erfare at han selv havde lagt kikkerten i den anden vogn. Herefter begyndte Rene at straffe sine bolde ganske alvorligt – Dem han fandt igen ligger sikkert stadigvæk og hyler i baggen.

Alcanada var en kongebane og med sin tredje runde på 27 så det ud til at Martin ville vinde denne runde, men nej, Torben H tog den på lavere handicap. Jeg kom endeligt af med Muffi til Henrik (14 point), og Mr. Bond tog Æsel 🙂

På vejen hjem i bussen satte Rene det afgørende angreb ind på Morfar med sin undskyldning for at han havde spillet så dårligt: Det er fordi jeg ikke fik noget rellid i går…. , senere på aftenen blev denne morfar kåret til årtiets morfar, lige foran Rene’s morfar fra sidste gang vi var på Mallorca (Den hvor han rejste sig op og råbte efter tjeneren ONLY A SMALL BEER FOR ME).

Før sidste runde var Mr. Bond 5 point foran Torben B og 7 point foran Martin, og i spillet om Muffi havde Rene 1 point ned til Henrik, jeg havde 4 point ned til Henrik. Son Muntaner var en fantastisk bane, og da jeg fik lavet 20 point på de første 7 huller, kæmpede Rene og Henrik om Muffi. Til trods for at Rene lavede mange åbninger for Henrik endte Henrik med at snuppe Muffi i det samlede regnskab med 15 point. I toppen jagtede Martin og 2 gange Torben hårdnakket Mr. Bond, og rygterne siger at hvis runden havde været 5 huller længere, havde de hentet ham. Mr. Bond tog pokalen på Mallorca, som han i øvrigt også gjorde sidste gang vi var der – En værdig vinder !

Der er ingen der kan beskylde Mr. Bond for at fedtspille: Fuldt program og sidst på værelset hver eneste aften, og alligevel smadrede han konkurrenterne på golfbanen – En værdig vinder !