Eftersom Næstformanden skulkede fra såvel runde som referentrollen, og den Gamle Redacteur er optaget af at skrive sportsnydt om sekundære sportsbegivenheder, tilfalder pennen og dermed ansvaret for RaceReport no 5 den vanligt vikarierende El Prebsi. Og det er måske ganske godt, for så kan man da bidrage med noget, når nu det ikke blev til det store golfbidrag i weekenden…

Lørdag drog 12 mand afsted mod Holbæks dejlige bane i høj sol, ditto temperatur og for en gangs skyld næsten vindstille for at spille sæsonens 5. runde i Muffi-turneringen. Mathiesen havde tilsluttet sig selskabet i sidste øjeblik og omdannet første bold til en 4-bold. Oprindeligt var det en 3-bold, som bl.a. Pede var sat i, da han havde skarp bagkant og skulle hurtigt videre efter runden. I betragtningen af tempoet i bolden tydede meget på, at Pede havde glemt, at han havde travlt. Det viste sig også at være tilfældet, og venligt mindet om bagkanten af en medspiller eller to, måtte Pede indrømme, at han ikke bare havde glemt, at han havde travlt, men også hvorfor… Måske den nyligt indtrådte pensioniststatus gjorde sin indvirkning. Noget kunne så også tyde på at pensionisttilværelsen giver tid til at træne golf, men mere om det senere.

Som sagt kunne vi næppe have ønsket os en flottere dag at spille Holbæk på. Af en eller anden grund startede vi på hul 7 lige ved klubhuset, men det betød bare, at vi kom hurtigt ud på halvøen, Kirsebærholmen, som klart er banens hovedattraktion. 9 huller placeret på den smukke halvø midt ude i Holbæk Fjord. Flere, med Philip i spidsen, mente dog, at man godt kunne opkøbe en hektar eller to inde på land og så flytte et par huller værk fra halvøen. Hullerne ligger liiige lovlig tæt, og stort set alle tee-steder på halvøen har et skilt, der instruerer i, at man skal ’passe på spillere på hul, x, y og z, samt vogte sig for indspil til green a og b og i øvrigt ikke må slå ud før folk er væk fra fairway på hul k og l’. Omvendt så lærer man en hel del nye mennesker at kende, når man passerer tæt forbi hinanden ude i den dejlige natur.

Well, afsted det gik. Eller dvs der var lagt op til et kummerligt tempo i første bold med Skattefar, Ingeniøren, Højskoleforstanderen samt Yessir i skøn forening og enighed om, at tingene skal gøres ordentligt og putts skal læses grundigt og helst fra alle vinkler. Det gik dog en anelse bedre end frygtet, og alle var inde før mørkets frembrud. Til gengæld var vi på banen så længe, at det nåede at blæse op, så det der startede som vindstille endte som en pæn vind.

Om det var det generelle tempo eller bare Fullers glæde over at spille nogenlunde golf igen, skal være usagt. Men i hvert fald nåede antallet af gange, Fuller prøvede at slå Mathiesen ihjel op på 3. Startende på hul 12 (dagens hul 6), det korte dogleg-venstre, hvor vi i bagerste bold blev så trætte af at læse advarselsskilt nr. 6, så vi ikke nede til afsnittet om at afvente klokken inden udslag.

Efter det mislykkede forsøg prøvede Fuller igen. Denne gang på banens hul 2, hvor han drivede et godt stykke forbi Mathiesen, stadig uden at ramme – og så igen på banens hul 4, hvor Fuller præsterede et drive, der med lidt hjælp fra fairways hældning næsten nåede 300 m!! Fuller fornemmede en klassisk Mathiesen-skideballe bygge op, men blev reddet af Mathiesens tidlige afgang efter runden. Noget med et telt, en kæreste og noget der skulle nås, inden der kom børn… Eller noget…

I bunden af tabellen var der lidt kamp om sidstepladsen. Undertegnede lå en tid til at skulle have hundene med hjem igen (så havde man jo sparet at fjerne neglelakken!), men slaget endte med at stå mellem VSM og Mathiesen, hver med 23 points. Ingen af dem havde en god dag på kontoret – Floormans undskyldning var en dårlig ryg, Mathiesens kender vi ikke, men måske noget med et telt. Men VSM løb med hundene pga en dårligere bagni.

Til gengæld slap han så for Æsel, der pga. lavere handicap (all-time low 19,8 – hurra!) gik til Forvalteren, der i øvrigt med hæderligt spil fik en 6. plads på dagen. Og også lige høstede dagens længste drive på banens hul 6! Til lykke med det.

Striden i toppen flot ud til Pedes fordel efter flot spil. Pensionisttilværelsen og den øgede træningsmængde kastede flotte 40 points af sig og en klar sejr. Måske vi andre skulle overveje at læse vores putts lidt grundigere: plads 1, 2 (Stieper med 37) og 4 (Jonas med 33) på dagen kom fra første bold – listen and learn, guys!

Tættest pinden er jeg sgu lidt usikker på. Det forekommer mig, at det var Yessir, men det forekommer så lidt usandsynligt. Men nu lader vi det stå, og så kan I jo korrigere hvis nødvendigt.

Morfar gik indledningsvis til banen for alt for mange huller mast ind på halvøen. Men efter lidt diskussion frafaldt gruppen det forslag primært fordi der var lidt langt for at hente morfar hjem inden næste runde. Og kunne så i øvrigt ikke lade sig gøre fordi morfar har det rigtig godt, hvor han er, nemlig hos den gamle redacteur, som får lov at beholde den, når nu han ikke havde kunnet overkomme at aflevere den.

Tak for en fin dag i Holbæk – næste gang er 29. juli på Værløse. Tilmeldingen er åben her, så kom glad. Det er noget med, at mor ikke kommer, men at Far klarer ærterne. Uanset hvad skal det nok blive festligt 🤡

PS. På vej fra banen mødte Fuller en af de spillere, der gik bag vores sidste bold. Han konstaterede tørt – men venligt – at vi ikke behøvede at komme næste lørdag!! 🤔

PPS. Den samlede stilling er i luften, og du finder den her. Fuller og Stieper i spidsen med 106, skarpt forfulgt af jonas og Bønne med 104 samt Næstformanden med 102. Resten taler vi ikke om…. 😅