Hulspil 2017 – Søndag d. 29/10
Ærede Muffi spillere,
Jeg har jo siddet for bordenden som ”deres særligt udpegede” for et hurtigt arbejdende udvalg, som blev nedsat i går af formanden og næstformanden…… Efter at have konsulteret en række konsulenter har jeg vurderet, at det ikke er muligt at inddrage den sidste weekend i september, som p.t. er helt muffi-fri (dette ville simpelthen øge skilsmisseprocenten til næsten 100%). Samtidig er det vurderet, at det også er svært at ligge flere arrangementer ind i den periode, hvor muffi-turneringen (med nu 10 runder) er i gang. Udvalget har derfor truffet nedenstående afgørelse…. En afgørelse som også fremover kan indgå som en tommelfinger-regel:
Muffi Hulspil bliver fremover spillet den sidste søndag i oktober (den dag sommertiden ophører)
Det betyder her og nu, at vi mødes søndag den 29. oktober 2017 kl. 7.45 til lodtrækning, og så er der gunstart for de forskellige matcher kl. 8.15…… det lidt tidlige tidspunkt er af hensyn til vinderen og taberen (samt deres modstandere), som jo kommer til at spille 4 runder på banen, men alle kan få op imod 5-6 timers golf, hvis lysten er der. Alle er dog sikret mindst to runder, da vi spiller om at få ”Vinderfadet” ….. og undgå titlen som ”Taber-tøz’en”. Men men Morfar kommer jo osse i spil.
Programmet er:
- Mødetid senest og lodtrækning kl. 7.45 (hvis du skal varme op, skal du evt. komme lidt før).
- Indledende runde kl. 8.15
- Kvartfinaler kl. 10.00
- Frokost kl. 12.00 – 13.00, hvor vi griller pølser
- Semifinaler kl. 13.00
- Vinder/taber-Finalerne kl. 14.30
- Præmieoverrækkelse omkring kl. 16.00
Det koster 500,- at deltage, som SKAL indbetales på MobilePay 4182 7575 senest den 15. oktober. Tilmelding til Muffi Hulspil 2017 sker ved at indbetale deltagergebyret eller skrive til ”gst@sampension.dk”. Deltagergebyret går til green fee for hele dagen), præmier, frokost og drikkevarer samt lidt godbidder. Et eventuelt overskud bliver overført til Muffi-kontoen.
Deltagerantallet er begrænset til de første 16 tilmeldte, så det kan være at det gælder om at være hurtig.
I skrivende stund er det planen, at vi skal spille på Marbæk-banen, men dette kan dog blive ændret, hvis forholdene ikke er gode nok. Til de særligt bekymrede eller interesserede, så står solen op kl. 8.11 og gå ned igen kl. 17.36 den dag.
”Deres særligt udpegede”
Kommentarer
Hulspil 2017 – Søndag d. 29/10 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>